Dine lokale folkekirker på Nørrebro

Gudstjenester

Uanset om du er til klassisk fordybelse, familiegudstjenester, jazz, electronica eller alternative aftengudstjenester, er du altid velkommen i vores stemningsfulde rammer.

Højmesse og gudstjenester

Højmesse i Hellig Kors

At gå til højmesse i Hellig Kors Kirke giver en særlig oplevelse, hvor ordet virkelig lever gennem vores sognepræst Andreas Christensens prædiken, som er kendt for sine levende prædikener og stærke tekstformidling.

Her møder man en præst med en usædvanlig stærk retorisk evne, som prædiker frit uden manuskript og formår at gøre budskabet både nærværende og vedkommende.

Musikken ved højmessen i Hellig Kors Kirke spiller en aktiv rolle i forkyndelsen af evangeliet. Orgelmusikken bliver således ofte til som nærværende improvisationer over præstens prædiken og dagens salmer. Derudover synger kirkens professionelle kor klassisk kormusik under nadveren – af og til også som solister. Alt i alt er højmessen i Hellig Kors Kirke et rum, hvor man både kan blive udfordret, inspireret og føle sig forbundet med noget større.

Højmesse i Brorsons

I Brorsons Kirke er der højmesse to gange om måneden med vores præst Mille Bang og kirkens rytmiske band ledet af Esben Eyermann, der spiller gamle og nye salmer i en nordisk jazzet tone. 

Mille Bang har været præst i Brorsons Kirke siden foråret 2025. Hun beskæftiger sig med samfundsrelevant og menneskelivsnær teologi og interesserer sig for, hvordan samtiden og samfundets bevægelser i kunst, litteratur og debatflader taler sammen med tro. 

Musikerne er udvalgt fra højmesse til højmesse, og det varierer, om tjenesten f.eks. byder på trompet eller trommer.  
Som udgangspunkt leverer Janne Mark vokal og Esben Eyermann spiller kontrabas. 

I Brorsons er højmessens rum vendt, og vi har ikke de klassiske kirkebænke på række. Her er alteret placeret midt i kirkerummet med stole hele vejen rundt.  Dåb, nadver og prædiken foregår på den måde midt i rummet. 

Efter gudstjenesten byder kirken på kaffe og croissanter i krypten, hvor man sammen kan summe over dagens gudstjeneste. 

Der er højmesse to gange om måneden (1. og 3. søndag). I Brorsons er gudstjenesten åben for alle – uanset alder og baggrund, om du er vant til at gå i kirke eller ikke.  

Gudstjenester med musik

Blå Vesper

En stund for fordybelse i byens travle puls.
Refleksion, bøn, eftertænksom jazz og pulserende electronica væver et lydspor med rum til ro og nærvær.

Blå Vesper er en alternativ aftengudstjeneste, og navnet henviser til til aftenbøn ved solnedgang. Det er gratis at deltage, og Brorsons serverer kolde G&T.

NatKirke: ChurChill

En til to gange om året afholder Brorsons Kirke ChurChill. Aftenen byder på en fire timer lang fordybelsessession med ambient elektronisk musik, hvor du kan komme og gå, som du vil.

Kirkerummet fyldes med visuals – lys og projektioner – på kirkens høje hvælvinger, gulve og vægge.

Skiftende kunstnere afløser hinanden hen over aftenen ved mixerpulten midt i rummet, og danner en collage af lyd, billede og indtryk.

På aftenen kan du også hilse på Mille Bang, som er præst i Brorsons Kirke, og vi byder på en kop varm kakao, så du kan få varmen i den vinderkolde aften. 

Alle er velkomne uanset tro eller overbevisning – kom helt som du er. 

OBS: Kulturnattens Churchill kræver kulturpas som kan købes på kulturnatten.dk.

Børne- og familiegudstjenester

Spaghetti gudstjeneste

Lorem ipsum

ddsffd

Astrid Lindgren gudstjeneste

Lorem ipsum