
Konfirmation
Konfirmation i Brorsons Kirke
Konfirmationsforberedelse foregår i Brorsons Kirke. Her kan du, sammen med en gruppe af andre unge, gå på opdagelse i kirkens liv og traditioner og finde ud af, hvad kristendommen og kirken kan betyde i dit eget liv.
Vi gennemgår forskellige temaer, spiser sammen, synger, ser film m.m. Det kan f.eks. handle om tro, tvivl, kærlighed, bibelen, dåb, død, gudstjeneste og meget andet. Du møder også mennesker, der arbejder i kirken og oplever de mange arrangementer og forskellige gudstjenesteformater, der er i kirken. I Blågårdens Sogn er det på nuværende tidspunkt kun muligt at blive konfirmeret i Brorsons Kirke.
Hvad tror du på?
Vi tror hver især på vores måde. Det bliver vi ved med, også når vi er konfirmeret. Du behøver ikke at vide, om du vil konfirmeres, inden du begynder at gå til præst. Som døbt får du lov til selv at tage stilling til din dåb, når du er på vejen mod at blive voksen. Ved konfirmation bekræfter Gud sit ja til dig og siger, at han holder, hvad han lovede til din dåb. Som konfirmand gentager du dåbens ja med dit ja til den kristne tro og bliver velsignet.
At gå til præst
I 8. klasse er der tradition for, at unge bliver konfirmeret i Folkekirken. Det betyder at man bekræfter (konfirmerer) sin dåb. For at blive konfirmeret skal du først gå til konfirmationsforberedelse eller gå til præst, som mange kalder det. Her lærer du om kristendom og taler med præsten og dine kammerater om livets store spørgsmål. Du kan altid spørge præsten, om du må gå til præst, selvom du måske ikke vil konfirmeres.
At bekræfte sin dåb
Du behøver ikke at være døbt for at deltage. Hvis du ikke er døbt og ønsker at blive konfirmeret, skal du døbes inden konfirmationen. Det kan foregå ved en gudstjeneste eller en eftermiddag sammen med din nærmeste familie og venner. Tilhører du en anden religion og har lyst til at deltage for at blive klogere på kristendommen, er dette selvfølgelig også muligt. Konfirmation er altid et personligt og frivilligt valg.
Kontakt

Ved indskrivelse til konfirmandundervisning kontakter konfirmand og forældre præsten i Brorsons Kirke:
Mille Bang
+45 28 12 33 33 eller
milba@km.dk
Mandag er fridag.
Datoer og tidspunkter for konfirmationsforberedelse
2026
Søndag d. 4. oktober kl. 10:30:
Højmesse + konfirmandinfomøde
Tirsdag d. 6. oktober kl. 16-18.00:
Med spisning
Tirsdag d. 20. oktober kl. 16-18
Tirsdag d. 3. november kl. 16-18
Tirsdag d. 10. november kl. 16-18
Tirsdag d. 17. november kl. 16-18
Tirsdag d. 1. december kl. 16-18
2027
Tirsdag d. 12. januar kl. 16-18
Tirsdag d. 19. januar kl. 16-18
Tirsdag d. 9. februar kl. 16-18
Tirsdag d. 2. marts kl. 16-18
Tirsdag d. 9. marts kl. 16-18
Lørdag d. 13. marts kl. 10-15:
Konfirmandlørdag
Søndag d. 14. marts:
Folkekirkens Nødhjælps indsamling
Tirsdag d. 16. marts kl. 16-18
Tirsdag d. 6. april kl. 16-18
Tirsdag d. 20. april kl. 16-19:
Afslutning og generalprøve
Lørdag d. 1. maj kl. 10:30:
Konfirmation
